Nye frøkilder

På Frøkildeudvalgets års møde i oktober blev der udpeget tre ny frøkilder på Dyrelund:

Cornus alba, Dyrelund L 229: Oprindelse Borød L 093.

Det er en sund og robust plante, som kan vokse under meget forskellige forhold. Især har jeg bemærket, at hjortevildtet sidst på vinteren æder de unge skud, og at rådyr ynder at søge dækning i beplantninger af rød kornel.

Fraxinus pensylvanica, Dyrelund L 231:

Består af 3 hunlige kloner og en hanlig, udvalgt af Danmarks Jordbrugsforskning, ved P.E. Brander. Den fremstår sund og tilsyneladende fri for aske syge. Rødask har en smuk knaldgul høst farve, en moderat væksthastighed, og den egner sig vel især som by træ og lignende. Den er hjemmehørende i Nordøstamerikas løvskove og anvendes tillige meget som park- og by træ “over there”.

Lonicera xylosteum, Dyrelund L 230:

Oprindelsen er Kongelunden på Amager, hvor dunet gedeblad vokser almindeligt i hele skoven. Planterne virker sundere end man i almindelighed ser, og her primo november står buskene endnu med sunde grønne blade. Billedet viser frøkilden den 31. oktober.

Vi har frø på lager fra alle tre.

Med venlig hilsen
Niels