Almindelig hvidtjørn
I sidste uge høstede vi almindelig hvidtjørn, Crataegus laevigata,
Dyrelund L 205, og vi fik rekord stor mængde bær og frø, nemlig henholdsvis, 850 kg bær og 170 kg frø.
Analysen viser 60 % gode korn svarende til 12.500 pr. kg , hvilket er på niveau med engriflet hvidtjørn,
og det betyder at de to arter kan produceret til nogenlunde samme pris.
Frøkilden har tidligere “drillet” ved altid at give for lidt frø med i gennemsnitlig 30 % gode korn.
Måske har årsagen været, at den kun bestod af 3 “Dafo”-kloner.
Den er imidlertid nu udvidet med ca. 100 frøplanter fra en genetisk bred frøkilde,
og disse planter har i år for første gang bidraget væsentligt til bestøvningen.
Samtidig har Frøkildeudvalget givet den nyt nummer, nemlig Dyrelund L 205.
Det ville jo være en logiks forklaring, der på flere måder “passer” os godt.
Nu glæder vi os til at følge afkommet.
Med venlig hilsen
Niels Arp-Hansen