Tur i bøgeskoven
Den opmærksomme læser har nok bemærket, at vi på Dyrelund interesserer os for heste – og hestevognskørsel.
Her er vi på afslappet træningstur i Grib Skov.
Arnild er kusk, Dancer trækker og Tilde, er med i snor, mens Niels fotograferer.
På sådan en tur kan jeg se om bøgen blomster. Det gør den, men billedet er også fra 2011. I år er der ingen blomster i bøgen.
Dancer Hit er en tysk sportspony på 8 år opdrættet hos Bodethal. Som 8-årig er han nu ved at have fuld styrke, og vi håber på en god stævnesæson med bl.a. DM i Horsens.
I den forgangne weekend deltog i i Det Internationale CAI-B stævne på Dortheaslyst med 70 deltagende spand.
Vi blev ikke placeret, men Dancer har udviklet sig meget fra sidste sæson og vi håber at kunne genvinde bronzemedaljen fra sidste DM.
De bedste hilsener fra kusk og groom – Arnild og Niels