Joanna

Der er sket noget betydningsfuld på Dyrelund siden sidst!
Jacob er blevet forelsket i Joanna!

Nu er Joanna jo ikke lige just et almindeligt hunkønsvæsen, men mindst lige så uundværligt.
Vi har længe kendt til hendes eksistens, uden at vi på Dyrelund lod os friste.

Men så for nogle uger siden gjorde hun sin entre – og både Jacob og jeg selv må indrømme, at det blev til et varmt forhold ganske hurtigt.

Joanna-2 er en bærryster fra Firma Weremczuk i Polen.
Hvordan har vi dog kunnet undvære hende?

Med venlig hilsen
Niels Arp-Hansen